Vores anden sponsororangutang

Hercules

Hercules er en af de store hanner, der bor på Lone Dröscher Nielsens center Nyaru Menteng.

Han kom til centeret i 2002, da han var ca. 12-13 år gammel.

Indtil da havde han været holdt som kæledyr på trods af, at det er ulovligt.

Han havde i årevis siddet i et lillebitte bur, hvor han ikke kunne bevæge sig rundt eller rejse sig op.

Hans hænder og fødder var krummet sammen til små kugler, og han kunne ikke rette sine fingre og tæer ud.

Efter at have været på Lones center et stykke tid begyndte Hercules at kunne strække sine fingre ud.

Men det meste af tiden sad han stadig i bunden af buret, og hans fødder var stadig forkrøblede.

Engang imellem klatrede han lidt rundt i buret og brugte sin fødder til at gribe fat med, men det hørte til sjældenhederne.

Da Hercules ankom til centeret, vejede han 55 kg og var kun lige begyndt at udvikle de store kindelapper, der er de voksne orangutang hanners kendetegn.

Men med de nye omgivelser, det store bur han fik til rådighed på Lones center, sund kost og masser af opmærksomhed – alt det, han havde manglet indtil da – voksede han meget hurtigt.

Tre år senere vejede han ikke mindre end 102 kg, og hans kindelapper var nu fuldt udvoksede og af imponerende størrelse.

Hvis Hercules var blevet reddet, da han var yngre, kunne han sikkert have lært at klatre og ville have fået chancen for en dag igen at vende tilbage til den fri natur og leve et liv som en fri orangutang.

Desværre får han nu aldrig denne chance.

Han har siddet for mange år i et lille bur, og selvom han kan trække sig selv op i træernes laveste grene, bliver hans forkrøblede hænder og fødder aldrig raske nok til, at han kan klatre helt op i trækronerne.

Det er altså ikke muligt at genudsætte Hercules i den fri natur.

Men Lone og hendes ansatte ønskede alligevel at give ham et liv, der minder så meget som muligt om et liv i frihed.

Så i 2006 blev Hercules sat ud på øen Bangamat, en af de små øer i floden tæt på Lones center.

På øen har Hercules for første gang i sit liv masser af plads til at bevæge sig rundt, og han er omgivet regnskovens træer. Lones ansatte sørger for, at der altid er rigeligt med mad på øen.

Det var krævende at flytte Hercules, fordi han er så stor og tung.

Syv personer måtte der til for at bære ham fra speedbåden op på øen, og det var ikke nogen let opgave for dem.

Hercules var bedøvet under flytningen, og da han var blevet anbragt på øen, tog det ham noget tid at vågne.

Da han endelig vågnede, vandrede han lidt rundt og kiggede på sine nye omgivelser.

Da natten faldt på, rullede han sig sammen i skovbunden med ryggen op mod en stor træstamme.

Næste dag prøvede han at klatre op i nogle af de mindre træer.

Det gik hurtigt op for ham, at de var for små til at kunne bære hans vægt, så han udså sig nogle stærkere træer.

Den anden nat på øen sov han i en forgrening i et stort træ.

Det tog ham altså ikke mere end to dage, før han havde forladt jorden og fundet op i træerne… skønt.

Fordi Hercules ikke kan klatre særlig langt op i træerne, kan han kun bo på øen i den tørre periode.

I regntiden oversvømmer floden øen, og Hercules må flyttes tilbage til sit bur på Lones center.

Men så snart regntiden er overstået, kommer han tilbage til sin ø, hvor han kan tilbringe sin tid med at slappe af på stranden og kigger på damer.

Ikke at han kan fange dem!

Vil du være med til at hjælpe Hercules, så tryk på linket herunder og vær med til at hjælpe orangutangerne til et værdigt liv.

Lone Dröscher Nielsen har på Borneo oprettet et orangutang reservat med det mål for øje, at hjælpe disse stakkels unger fra et kummerligt liv.

Orangutangen er i fare for uddø inden 2025 hvis ikke der gøres noget for at hjælpe dem.

På nuværende tidspunkt er der kun ca. 50.000 af disse skønne dyr tilbage i verden.

Lone hun gør et kæmpe stykke arbejde for disse unger og for kun sølle 75 kr. om måneden kan du også hjælpe.

Så hjælp Lone, så hun kan hjælpe nogle af vores nære slægtninge.